Lidt om hvem vi er

Vi er Eva og Brian, og vi har været først kærester og siden gift i rigtig mange år. En af de ting der altid har drevet os har været en, måske utopisk, tro på at kærlighed, kram og smil løser alt.

Vi er så heldige at vi er i en situation der giver os overskuddet til at give og dele dette med alle mennesker, og det betyder rigtig meget for os.

Hvad vi bruger vores tid på kan du læse lidt mere om her.

Eva arbejder hver eneste dag med sine heste i sit eget firma. Hun har dedikeret sit arbejdsliv til at hjælpe især børn der har det svært. Det kan være alt fra en hård skilsmisse, spiseværgring, svær tid i skolen eller andre ting der påvirker børn negativt. Hendes oplevelse er at der sker noget magisk med børn omkring dyr.

“Jeg elsker heste og vil gerne dele med børn. Det gør jeg fordi jeg ved hvor stor betydning heste har for børn, da jeg ikke selv som barn havde adgang til dem og kørte rundt til alle gårdene i området for bare at få lov til at klappe dem”.

Brian har altid haft en enorm interesse i brætspil, og for mange år siden opdagede han at folk altid var glade omkring brætspil. Det har han brugt bl.a. som frivillig hos Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse. I dag har han hver måned en event hvor ensomme unge kan komme og spille brætspil, møde nye mennesker.

“Ensomhed er en dødelig sygdom tror jeg, og jeg tror på at hvis vi bare deler lidt af os selv med mennesker der ikke har samme muligheder så spreder vi en masse glæde. Det er dog ikke det eneste, for vi møder også en masse spændende mennesker der giver mindst lige så meget igen”.